Sommerudflugt 2024

Denne sommer drog vi, en gruppe på 10 medlemmer, til Jelling.
Vores dag startede med et besøg på museet,
hvor vi fik et godt indblik i vikingetiden.

Vi besøgte selvfølgelig de berømte runesten,
som vi havde frisk i erindring fra foredraget om fredagen (dagen før): link

Vi tog os også tid til at nyde de smukke udsigter.
Fra toppen af museet og fra højene havde vi en flot panoramaudsigt over det omkringliggende landskab.
Man fornemmer historiens vingesus, når både museet, runestenene osv. ligger midt i det historiske landskab.

Efter en dag fyldt med oplevelser og indtryk,
afsluttede vi vores udflugt med kaffe/te og æblekage på Jelling Kro.

Alt i alt var det en mindeværdig dag,
hvor vi både blev klogere og var i godt selskab med andre esperantister.