Et medlem fra Århus- og Viborgklubben har meldt sig til Pasporta Servo, og har kombineret det med idéen om at lave et lille esperanto-bibliotek i hjemmet. Biblioteket står i stuen og er til fri brug for gæster, der kommer forbi.
Pasporta Servo er en international ordning, hvor esperantotalende kan overnatte hos hinanden. Det gør det muligt at rejse på en mere personlig og ofte billigere måde – med fokus på fællesskab og mulighed for at øve sproget.
Kurset er på esperanto og dansk. Det virker både på computer og smartphone.
Her er en idé til hvordan du kan få mere ud af kurset:
Sæt en alarm på din mobil, på et tidspunkt hvor du er frisk til at lære en lektion – og 3-2-1 start! En lektion hver dag i tolv dage. Nogle kan bedst lære om morgenen og andre har mere energi senere på dagen. Vælg den tid, hvor du er tip-top 🙂
Efter lektionen holdes en lille pause. Drik et glas vand eller bevæg dig. Gentag så lektionens lytte- og læseøvelse. Følg godt med i teksten og prøv om du kan læse den højt sammen med det du hører. Jo flere gange du øver dig – jo mere naturligt bliver det at tale sproget.
Lad dig ikke slå ud af grammatik eller at du “ikke husker noget”. Det tager tid for hjernen at holde fast i noget, som den ikke mener at have brug for (f.eks. et nyt sprog)… Derfor skal der en smule tvang til i form af gentagelser. Ved hver gentagelse minder du hjernen om at det er noget brugbart – og det er esperanto jo, når du har venner at tale med, bøger du gerne vil læse eller steder du gerne vil rejse til.
Det er sjovere og billigere at rejse med esperanto.
Her er et lille udpluk af fordelene:
Med Pasporta Servo kan du bo hos andre, som taler esperanto
Dine værter får mulighed for at øve sig og lære fra sig på sproget
Du møder andre sider af landets kultur.. mad, musik osv.
Du undgår de kedelige turistfælder
Oplevelserne behøver ikke at koste en masse
Der opstår tit venskaber for livet
Værterne kender ofte andre værter du kan sendes videre til
Det er mere sikkert end Air B&B, da I kan tale på lige fod og der er et godt fællesskab i esperantokulturen.
Du kan dele erfaringer med andre, som har brugt denne rejseform.
…Her er en lille sød film om en ung mands historie. Hans forældre mødte hinanden gennem Pasporta Servo. Hans far var tysk og hans mor var russisk, men de havde esperanto som 2. sprog: